Det er nok de færreste, der ikke kender Rasmus Nøhr, som er en kendt dansk sanger og sangskriver. Hans dybe, folkelige og hjertelige sange kan synges og genkendes af alle ligesom hans smittende, gode humør efterhånden er folkeeje. Rasmus Nøhr fortæller: "Jeg har aldrig taget billeder, jeg prøver at huske mit liv med hjertet i stedet. Herfra kommer sangene, som små anekdoter i tusind sorgsøde farver, som regel, når jeg går ture eller sidder med guitaren og ryger min cigar. Jeg har, for at modstå verdens vanvid, samlet landets dejligste musikere i en skøn analogsamhørighed. Vi spilder rom på gulvet og påkalder vores forfædre, før vi går på scenen. Jeg vil råde jer til at bruge timerne før koncerten med at mindes jeres kære og mærke friheden strømme, og hvis I kan komme afsted med det, så dans lidt alene, bare fordi…. Jeg håber, vi ses og god fornøjelse." Sådan lyder det fra Rasmus Nøhr, når han inviterer til koncert.
450 kr pr. billet